Godkendt indsats mod Hamborg Panthers

| |

Kategorier

Ligaholdet

Vores kamp mod de tyske mestre fra Hamborg Panthers viser at vi kan spille futsal på et rigtig højt niveau.

Godt nok tabes kampen 8-5 efter at vi var bagud 3-0 ved pausen, men den gav os nogle gode svar på hvor vi står.
Vi giver nogle lette mål væk i starten af kampen, og alle 3 mål indkasseres efter tvivlsomt forsvarsspil. Men da vi fik fat i forsvarsspillet, viste vi at vi er svære at score mod.

Kevin viste med 4 mål at venstrefoden er ligeså skarp som tidligere, og så fik nytilkomne CC scoret et flot mål på bagstolpen.
Derudover havde vi to på stolperne, en på overliggeren, et brændt akkumuleret straffe, to HELT frie muligheder på bagstolpen samt tre friløbere med keeperen.

Vi fik trænet overtalsspillet i lange perioder af kampen, både i første og anden halvleg, og det så rigtig spændende ud.
Vores vigtigste læring var at når vi spillede med høj fart i bolden så var vi svære at stoppe, så lad os tage intensiteten fra kampen og de gode takter med til Armenien, så tegner det godt.